Virksomhedsgruppe
1981-1990

Diversificering under ét centralt moderselskab

En alsidig virksomhed med utallige produktdivisioner kræver tydelige og effektive ledelsesstrukturer. Derfor samler man i 1983 alle filialer under ét centralt moderselskab. Liebherr-International AG er stadig i dag ansvarlig for at lede organisationen.

Det nye moderselskab er beliggende i Bulle (Schweiz).

1983 Centralt moderselskab for virksomhedsgruppen

For Hans Liebherr er pålidelighed og kontinuitet afgørende værdier inden for virksomhedsledelse. Han begynder på et tidligt tidspunkt at iværksætte initiativer rettet mod et generationsskifte. Organisationsstrukturen fik en ny retning tilbage i 1970’erne. Den nye retning krævede – blandt andet – en opdeling af virksomheden i en tysk koncern og en schweizisk koncern.

I 1983 leder Liebherr-International AG virksomhedsgruppen som et centralt moderselskab i Bulle, Schweiz. Aktionærerne i denne organisation er stadig i dag alle medlemmer af Liebherr-familien.

Ministerpræsident Lothar Späth hædrer Hans Liebherr med den tyske forbundsrepubliks fortjenstordens storkors for fornem indsats.

1984-86 Utallige hædersbevisninger for Hans Liebherrs livslange præstation

Fra 1976 træder Hans Liebherr ud af virksomhedsdriften og koncentrerer sig om den strategiske virksomhedsledelse. Hans livslange arbejde som iværksætter høster fortsat anerkendelse og har offentlighedens opmærksomhed. I februar 1984 udnævnes han til æressenator ved Eberhard-Karls-universitetet i Tübingen. Mange andre hædersbevisninger følger efter, blandt andet den tyske forbundsrepubliks fortjenstordens storkors for fornem indsats i 1986.

D926 er en af de første dieselmotorer, som Liebherr selv udvikler.

1984 Beherskelse af nøgleteknologier internt i virksomhedsgruppen

For at opfylde de høje krav til produktkvalitet lægger Liebherr stor vægt på at beherske kernekompetencer internt i organisationen. Derfor udvikler og producerer virksomhedsgruppen selv vigtige montager. Afhængigt af produktområdet er vertikal integration i virksomheden nu højere end 60 %.

Et godt eksempel er påbegyndelsen af serieproduktionen af dieselmotorer i 1984. På dette tidspunkt ser Liebherr, at der er potentiale i at optimere entreprenørmaskinerne og designer sine egne motorer, der også fungerer pålideligt under ekstreme forhold.

Toronto (Canada): Liebherr-klatrekraner under opførelsen af en skyskraber. De første kraner af denne type bygges i 1985.

1988 Virksomhedsgruppen fejrer 40-års jubilæum

Efter fire årtiers virksomhedshistorie er balancen fortsat positiv. Strategien for investering og ekspansion sikrer en fuldt konsolideret omsætning på mere end tre milliarder D-mark. Den progressive spredning i årenes løb gør Liebherr mere uafhængig som selskab i forhold til udsving og ustabile markeder.

Økonomisk frihed skaber mulighed for intensiv udvikling af innovative produktidéer med henblik på langsigtet implementering. Dette gør det nemmere at sikre en bæredygtig vækst i udvalget af produkter og danner grundlag for at opnå tilstedeværelse på nye strategiske markeder.