Virksomhedsgruppe
1971-1980

Ekspansion og omstrukturering

I det tredje årti i virksomhedens historie tager Liebherr springet til udlandet. Virksomheden fortsætter desuden med at ekspandere i Europa. Efter at have oplevet kontinuerlig vækst rejser spørgsmålet sig om virksomhedsgruppens fremtidige organisationsstruktur – man begynder at skifte kurs med næste generation i tankerne.

1971-80 Global ekspansion

I 1970 slår Liebherr rod på det amerikanske kontinent. Både service og nærhed til kunderne er vigtigt for Hans Liebherr, og efterfølgende grundlægges Liebherr-America Inc. i Newport News, Virginia. Virksomheden forsyner det nordamerikanske marked med hydrauliske gravemaskiner samt hjullæssere og bæltegravemaskiner og repræsenterer desuden følgende områder: maskinværktøj, materialehåndteringsmaskiner og luftfartsudstyr.

I 1974 følger nye virksomheder i Guaratinguetá (Brasilien) og Burlington, Ontario (Canada). I Europa lancerer virksomheden nye produktionslokationer i Østrig og Schweiz for at imødekomme en stigende efterspørgsel.

Den terrængående kran LTM 1025 imponerer både på vej og i terræn.

1977 Den første terrængående kran

Også under omstruktureringen profilerer Liebherr sig gennem tekniske innovationer. I 1977 præsenterer virksomheden LTM 1025, som er verdens første terrængående mobilkran, der kan bruges til både vej- og terrænkørsel. Dens teleskoparm, der har en længde på 24 meter, kombineret med en bæreevne på 25 tons åbner for helt nye anvendelsesområder. Sammen med efterfølgeren, model LTM 1030, skaber kranen det terrængående koncept.

Dette nyskabende koncept høster anerkendelse i hele branchen, og i de efterfølgende år oplever virksomheden stigende omsætning og eksport.