Køl og frys

købsguide

Sådan finder du det rette køleskab

Leder du efter et nyt køleskab eller fryseskab, så bør du have disse tre kriterier i tankerne:

Enkel- eller kombiapparat?

Overvej, hvordan dine typiske indkøb ser ud. Har du brug for plads til at fryse ting ned, eller er det nok med et køleskab?

Fleksibilitet

Hvor fleksibel er du egentlig? Bor du i en lejlighed, hvor der kun er plads til et lille underbygningsapparat, eller kan du vælge, hvor apparatet skal stå i køkkenet?

Energieffektivitet

Skal apparatet holder et par år og undgå at blive en strømsluger? Så skal du gå efter et køleskab med en høj energiklasse.

Hvilken køleskabstype er du?

Taler vi om en single-husholdning eller en storfamilie? Elsker du frisk mad, eller går du mere op i design? Skal det være fritstående, et indbygningskøleskab eller en kombination? Vi viser dig, hvad du skal kigge efter, når du køber.

Planlægger du at købe et nyt køleskab? Så kan du bliver klogere på de vigtigste købskriterier. På den måde ved du, hvad du skal holde øje med under købet, og til sidst også, hvordan dit drømmekøleskab ser ud.

Fire skridt til dit rette køleskab

Et køleskab er en langtidsinvestering. Du kommer sikkert til at bruge det i mange år. Undgå fra begyndelsen typiske fejl under købsbeslutningen, og lær, hvordan du finder ud af, hvad der egentlig passer til dig, og hvilken slags apparat du i virkeligheden har brug for.

Den passende køleskabsstørrelse afhænger især af størrelsen på din husstand. For det er det, som størrelsen og literantallet går efter. Som hovedregel skal man regne med ca. 60 til 70 liter pr. person til en husholdning med flere personer. Hvis du bor i en 2-personers husstand, er en køleskabsstørrelse på ca. 140 liter ideel og til 4 personer omkring 300 liter. Derudover spiller livsstilen også en rolle. Hvis du bor alene, men kun køber ind en gang om ugen, skal køleskabet være større. Særlige friskrum til frugt, grøntsager og kød er især velegnede, når der er behov for en længere holdbarhed

Hver husstand har sine egne behov. Derfor bør du have et klart billede af, hvilken slags køle- eller fryseskab, der giver mening for din husstand. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvor meget frihed har du, når det kommer til placeringen af et fritstående køle-/fryseskab?
  • Vil du skifte det nuværende apparat ud med et nyt og er dermed bundet til det forrige apparats størrelse (f.eks. et indbygnings- eller underbygningsapparat)?
  • Vil du tilpasse køleskabet til ændrede husstandsforhold (f.eks. familieforøgelse) og har derfor brug for et større apparat?

Alt efter behov kan du vælge mellem fritstående eller indbyggede apparater, gå efter underbygningsapparater eller de mere luksuriøse side-by-side-kombinationer.

Køle- og fryseskabe er i brug hele døgnet og står for op til 15 procent af elregningen. Derfor er stadigt flere forbrugere opmærksom på energieffektivitetsklassen. Et apparat er først særlig effektivt, når det forbruger lidt energi på trods af en høj ydelse. Klassificeringer og energimærket som f.eks. EU-energimærket informerer om forbrug og kendetegn ved apparater og gør deres effektivitet sammenlignelig.

Det faktiske strømforbrug afhænger også af omgivelsestemperaturen ved installationsstedet. Som en tommelfingerregel kan man sige: Jo koldere den omgivende temperaturen er, desto mindre strøm bruger apparatet. Nye køle- og fryseapparater er udstyret med funktioner og signaler, der hjælper brugeren med at optimere kølingen også i varmere omgivelser. For at gøre det lettere for dig at afgøre placeringen, kan energimærker fortælle dig, hvor køleskabet eller fryseren er ideelt placeret.

Mere om emnet købsrådgivning